Bendix Transport står til rådighed for deres kunder 24/7 – det kræver en stabil IT-platform
Bendix Transport Danmark A/S er en traditionsrig virksomhed, der i dag er fokuseret på transport- og containerindustrien. De varetager al slags transport på internationalt plan og genererer forretning gennem et stort netværk af kontakter i hele verden fra deres kontor i Fredericia. Den slags virksomhedsstruktur kræver en solid IT-infrastruktur, så vi altid er til at komme i kontakt med. “Det er vigtigt for os at have en tæt relation til vores kunder og at vi står til rådighed for dem 24/7. ” fortæller Jonas Pihl Bergendorff, Key Account Manager hos Bendix Transport.
RackPeople har været vores IT-afdeling i mere end 10 år
“Vi har en meget stabil kundebase – de fleste bliver hos os i mange år. Vi har flere kunder, der har arbejdet med os i 20-25 år, fordi vi altid leverer inden for aftalens rammer,” fortsætter Jonas Pihl Bergendorff. “Det er sådan set også derfor, vi har været kunde hos RackPeople i over 10 år.”
Bendix Transport har lige præcis en størrelse, der gør, at det ikke giver mening at have en in-house IT-afdeling. Men som de fleste andre danske virksomheder er IT en integreret del af deres forretning, så de udfordringer, der dukker op, skal håndteres i en fart.
“Vi bruger RackPeople som en intern IT-afdeling, så vi ikke skal have en fastansat siddende ovre i hjørnet. Det havde vi tidligere, men det er simpelthen ikke rentabelt i længden for os – det er RackPeople til gengæld. RackPeople fungerer som en ganske almindelig IT-afdeling, de sidder bare et andet sted. Er der problemer med mails eller vores interne kommunikationskanaler, så ringer jeg til Benjamin hos RackPeople. Når vi skal have en ny pc, en ny skærm, mus, printer eller noget ny software, så ringer jeg også til Benjamin,” uddyber Jonas Pihl Bergendorff.
De er der, når vi har brug for dem
“Vi taler ikke med RackPeople hver dag – det er mere på ugebasis, og så når der er nødvendige opdateringer, der skal installeres eller i nødsituationer. I nødsituationerne – hvis fx en server går ned eller en printer bryder sammen – er det ofte først, når RackPeople ringer til os, at vi finder ud af det. Vi har jo alarmer på vores systemer og dem reagerer RackPeople prompte på. RackPeople lærer os også løbende selv at håndtere mindre IT-udfordringer, så vi nemt selv kan komme videre, uden at ringe til RackPeople først, i tilfælde hvor det er lige så hurtigt at ”trykke på en knap” selv,” fortæller Jonas Pihl Bergendorff.
Proaktiv partner til vores hverdags-IT
Et samarbejde med RackPeople handler om meget mere end at holde liv i printerne for Bendix: “RackPeople fungerer i virkeligheden i lige så høj grad som rådgivere og sparringspartnere, når det gælder vores IT-løsninger. De rækker selv ud, hvis de spotter en vej til bedre drift. Og hvis noget går i stykker, står de allerede klar med anbefalinger til en erstatning, fordi de kender vores behov og vores eksisterende løsninger så godt,” forklarer Jonas Pihl Bergendorff.
“Vi har en aftaleramme om, hvilken slags hardware vi bruger, hvad den skal kunne, og hvor hurtigt den skal kunne leveres, så jeg behøver ikke snakke detaljer. Jeg siger bare, at vi skal bruge det eller det, og så kommer det i løbet af et par dage. Klar til at bruge,” siger Jonas Pihl Bergendorff.
Det er trygt at ringe til RackPeople
“Og så er det utroligt nemt at række ud og tale med dem allesammen. Jeg tager selvfølgelig fat i min faste kontakt – jeg er lidt en tryghedsmand på den måde. Og selv hvis min kontakt ikke lige er på pinden, er der altid nogen, der tager telefonen. Og de er nemme at tale med – jeg bander og svovler, så godt som alle andre gør, og det behøver jeg ikke tænke over med RackPeople – de taler mit sprog,” griner Jonas Pihl Bergendorff.